KAPTAJN JESPERSEN INSTITUTTET ved Margrethe Neergaard


Margrethe Neergaard 043


OM MARGRETHE NEERGAARD

Kaptajn Jespersen er min morfar. Jeg voksede op med en stav i hænderne og har hele mit liv levet efter de livsprincipper, der grundlagdes i min barn- og ungdom. Jeg er uddannet sygeplejerske og har været selvstændig i 20 år. Virksomheden henvender sig til medicinalindustrien indenfor salg.

 

Som et element i min salgstræning og undervisning af lægemiddelkonsulenter er Kaptajn Jespersens Stavgymnastik blevet indført med stor succes og fornøjelse.

 

Jeg er udlært elev af Kaptajnen og har i sin tid demonstreret stav-gymnastikken ved sundhedsstævner for mænd på Hindsgavl Slot og ved fællesstævner for mænd og kvinder på både Hindsgavl Slot og Marienlyst Badehotel ved Helsingør. Siden har jeg forestået Kaptajn Jespersens morgengymnastik på bl. a. Ruths Hotel i Gl. Skagen.

 

SÅ HVORFOR STAVEN?

Den er korrigerende, idet den tvinger musklerne til at modtage netop, hvad de trænger til af træk og stræk.

 

Den forlænger den vægtstangsarm hvorpå musklerne virker og fordeler kræfterne fra de stærkere til de svagere led og muskler.

 

HUSK! Det er den sidste centimeter der er gymnastik i.